Supervisionen er individuel supervision, hvad enten den foregår individuelt eller i gruppe. I gruppesupervision bliver gruppen dog inddraget med refleksioner over sagen.

I supervisionen starter supervisanden med at fremlægge sin sag uden nogen indblanding (ud over elementære forståelses spørgsmål). Fremlæggelsen afsluttes med at supervisanden vælger, hvad han eller hun vil fokusere på.

Jeg præsenterer herefter supervisanden for min forståelse af problematikken på baggrund af supervisandens fokusering og afslutter denne præsentation med et spørgsmål om, hvorvidt supervisanden kan bruge denne præsentation i sin forståelse af problematikken. Den videre diskussion er baseret på supervisandens svar.

Jeg vil i stor udstrækning henvise supervisandens personlige problemstillinger i forbindelse med det terapiforløb supervisanden præsenterer i supervisionen til supervisandens egenterapi.

Baggrunden for denne opfattelse er, at i egenterapien er det supervisandens eget ve og vel der er i fokus, mens det i supervisionen er klientens ve og vel, der er i fokus - selv om terapeutens ve og vel naturligvis i sidste instans er afgørende for klientens ve og vel. At begynde at arbejde med supervisandens personlige problemstillinger under supervisionen, samtidig med supervisionens overordnede fokus på den ikke-tilstedværende klients interesser, er ikke foreneligt med metoden i Tilstandsdifferentieret Psykoterapi, idet der i metoden lægges afgørende vægt på ikke at ville forandre klienten - for at varetage andre personers interesser - men derimod at tydeliggøre og bekræfte klienten i sin allerede givne eksistens.