UNDERVISNING, UDDANELSE OG FOREDRAG

 

TREÅRIG VIDEREUDDANELSE FOR PSYKOLOGER

 

NYT HOLD

STARTER

TIL AUGUST

LUKKET

FOR TILMELDING

 

 

I UNDERVISNINGEN PRÆSENTERES:

EN FORSTÅELSE AF EN RÆKKE CENTRALE BEGREBER I UDVIKLINGSPSYKOLOGIEN OG DEN PSYKOTERAPEUTISKE BEHANDLING SOM ER BASERET PÅ BEGREBER SOM: AUTENTICITET - VÆRDIGHED - MEDFØLELSE - TAKNEMMELIGHED - OG EN FORSTÅELSE AF VORES EKSISTENS SOM NOGET DER HELT OG HOLDENT LIGGER I FORHOLDET TIL ANDRE MENNESKER

EN PRÆSENTATION OG GENNEMGANG AF FORSKELLIGE KOMMUNIKATIONSFORMER PÅ BAGGRUND AF EN KOMMUNIKATIONSMODEL, DER SKELNER MELLEM FEM FORSKELLIGE TILSTANDE.

DEMONSTRATIONER, ØVELSER OG LIVE-SUPERVISION MED HENBLIK PÅ DELTAGERNES TILEGNELSE AF DISSE FORSTÅELSER OG FÆRDIGHEDER.

ENDVIDERE EN INDFØRING I METODEN GENNEM EGENTERAPI.

 

 

3-ÅRIG VIDEREUDDANELSE

Underviser: Psykolog Jørn Toustrup

Specialist og supervisor i psykoterapi

 

Uddannelsens sigte: At give deltagerne kompetence til at arbejde med psykoterapi på et fænomenologisk, kommunikationsteoretisk grundlag, med en afgørende vægt på autenticitet og menneskelig værdighed.


Deltagerforudsætninger: Psykologer med løbende klientkontakt og med nogen erfaring i egenterapi.


INDHOLD


  1. Undervisningen er det første år fokuseret på en praktisk præsentation af referencerammen gennem mit terapeutiske arbejde med deltagerne i individuel egenterapi i gruppen. Parallelt hermed følger en første præsentation af livs- og menneskesynet samt det teoretiske fundament for arbejdet – med vægten på målformuleringen i terapien.

  2. Det andet år fokuseres der på en mere omfattende teoretisk præsentation af modellen. Dette suppleres med deltagernes praktiske tilegnelse af arbejdsformen gennem træning i uddannelsesgruppen - i overensstemmelse med referencerammens livs- og menneskesyn. Der lægges vægt på de helt basale elementer i den terapeutiske kontakt. Det vil bl.a. sige, at der er en stærk fokusering på de afgørende indledende samtaler med klienten: afklaringen af klientens aktuelle situation, terapiens orientering (i forhold til livs- og menneskesynet) og præsentation af metoden.

  3. Det tredie år fokuseres der på direkte og indirekte supervision af gruppedeltagernes arbejde indenfor modellens rammer – med vægten på kommunikationen og de tilstandsspecifikke kvaliteter i kontakten med klienten. I den tilstandsdifferentierede kommunikation skelnes der mellem fem forskellige niveauer eller tilstande i kontakten. Hver af de fem tilstande er specialiseret i at organisere forskellige typer af påvirkninger/information. Det er en afgørende pointe i modellen, at de terapeutiske interventioner kontinuerligt struktureres i overensstemmelse med den tilstand, der er dominerende i klienten på det givne tidspunkt. Det er med andre ord en del af terapeutens kvalifikationer at kunne vurdere, hvilken tilstand der er dominerende i klientens reaktion, ligesom det er en del af terapeutens kvalifikationer at kunne etablere kontakt med en specifik tilstand hos klienten. Endelig skal der det tredie år afleveres en skriftlig opgave.

 

For yderligere præsentation af referencerammen se bogen: Autentisk nærvær.

OMFANG: 3 år – med 8 dobbeltdage (tors./fred.) pr. år – ialt 336 timer.

STED: Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal – 2880 Bagsværd

PRIS: 3 rater á 23.300 kr.

START: August 2007

Er du interesseret i uddannelsen, kan du kontakte mig med med henblik på en uddybende samtale.

 

Til TOPPEN

 

 HOME   

 

FOREDRAG

Foredragene henvender sig til mennesker uden faglig baggrund indenfor psykologien eller psykiatrien. Det er foredrag, der tager udgangspunkt i vore overvejelser om, hvordan vi kan leve vort liv sammen med andre mennesker på en god måde, som vi kan stå inde for.

Du er velkommen til at sende mig en mail med en uforpligtende forespørgsel.

>> KONTAKT