Inddragelsen af hypnotiske tilstande er en metode, som kan være hensigtsmæssig i forhold til bestemte, mere eller mindre afgrænsede, problemstillinger i forbindelse med psykoterapi.
Selv om resultatet af inddragelsen af hypnotiske tilstande enkelte gange kan virke overraskende positivt, som feks. i forbindelse med ophævelsen af en eksamens blokering eller en fobi, er der ikke tale om en mirakelkur. Der er således ofte bagvedliggende årsager til de enkelte symptomer, som det er nødvendigt at inddrage. Ligeledes kan de symptomer, der plager os, være et hviskende signal til os om at forstå noget, vi af en eller anden grund ikke har taget alvorligt. Her kan vi være bedre tjent med at lytte til denne hvisken end at gøre den tavs ved hjælp af hypnotiske tilstande.
Selv om et positivt resultat nogle gange kan opnås gennem meget enkle teknikker, vil arbejdet med hypnotiske tilstande i forbindelse med terapeutiske forløb langt overvejende være udtryk for en kompliceret og omfattende forståelse af både den menneskelige psyke og menneskelig kommunikation. Med en indsigt i disse forhold, kan arbejdet med hypnotiske tilstande imidlertid åbne for veje, som ellers ville være vanskeligt tilgængelige.
Hypnotisørens redskab i induktionen af den hypnotiske tilstand ligger først og fremmest i kommunikationen.
Derudover er der tre kerneområder i arbejdet med hypnotiske tilstande. Det drejer sig om:
- Den måde den hypnotiseredes opmærksomhed inddrages på.
- Den tillidskvalitet, der udvikles imellem hypnotisøren og den hypnotiserede.
- Den form for bevidsthed der udvikler sig under processen. (Alle har erfaringer med at foretage sig noget mere eller mindre automatisk, i modsætning til at være meget bevidst om det der sker).
Skal man være bange for at opleve en hypnotisk tilstand? Nej, hvis et menneske oplever angst under induktionen af en hypnotisk tilstand, er processen grebet forkert an - eller skulle slet ikke være inddraget.